I Folehaven i Valby har man planer om at anlægge solceller på flere tusinde kvadratmeter tag. Men den nuværende lovgivning indeholder et bygningskrav, som besværliggør den slags projekter. Flere parter ærgrer sig over, at en nylig lovændring spænder ben for grønne initiativer. Men hos nogle af vores europæiske naboer har man muligvis fundet en løsning.
Af Kathrine Weinkouff Hansen og Cecilie Aagaard Hansen
Bestyrelsesformand i Folehaven, Villy Sørensen, spejder ud over havens mange kvadratmeter, idet han forklarer, hvordan den kommende renovering af boligafdelingens 26 bygninger skal foregå. Han peger forsigtigt på en af bygningerne og tegner i luften et billede af, hvordan det færdige resultat gerne skulle se ud. Mange af tagene er slidte og skal i løbet af den kommende tid skiftes. For Villy Sørensen er det oplagt at se det som en mulighed for at gå et skridt nærmere i den grønne retning. Oven på de nye tage, der skal anlægges, er det nemlig hans vision, at der skal ligge solceller, som kan producere strøm til boligafdelingens husstande. Folehaven har omtrent 25.000 kvadratmeter tag, der skal renoveres.
“Hvis vi skal med til noget som helst omkring den grønne omstilling, så er der ingen tvivl om, at så skal vi også have solceller,” lyder det.
Foto: Cecilie Hansen
Men om tagene i Folehaven om et par år prydes af solceller, er stadig uvist. Det er nemlig et udbredt problem, at boligafdelinger må opgive planer om at egenproducere el gennem solenergi. Det skyldes en detalje i Elforsyningsloven, som flere parter havde ønsket ændret.
| Boligforening (i dette tilfælde 3B) er en stor forening med mange boligafdelinger. Boligafdeling (i dette tilfælde Folehaven) er en afdeling af boliger, der er ejet af boligforeningen 3B. |
Stor efterspørgsel på grønne projekter, dårlige muligheder for at komme i mål
Folehaven er langtfra de eneste, der har et ønske om at egenproducere grøn energi. Ifølge interesseorganisationen BL, Danmarks Almene Boliger, er der blandt landets boligforeninger stor efterspørgsel på klimavenlige tiltag. Det gælder især i storbyerne.
“Når vi taler om boligforeninger, er det vores oplevelse, at der generelt er stor opbakning til grønne projekter, som for eksempel at opsætte solceller,” fortæller seniorøkonom ved BL, Vibeke Borch Henning.
Selvom mange boligforeninger bakker op om det grønne initiativ, synes det imidlertid sværere at få det ført ud i livet. Lovgivningen på området er flere gange kommet i vejen, når boligafdelinger har fremlagt deres visioner for solbaseret strømproduktion.
Lovgivningen har stor betydning for, om det økonomisk kan svare sig at opsætte solceller. Den sætter rammer for, at man kun må bruge den producerede strøm internt i den bygning, hvor det er blevet produceret. Det vil sige, at andre bygninger i samme boligafdeling ikke kan få gavn af strømmen. Det er ifølge Vibeke Borch Henning en ærgerlig udvikling. Hun fortæller, at BL gerne havde set en lempelse af lovgivningen.
“Vi havde håbet på, at det gik i en anden retning. Vi håbede på en lempelse af matrikelkravet, som nu er blevet et bygningskrav, da man ikke må dele strømmen uden for en fysisk bygningsafgrænsning,” fortæller hun.
Det er nemlig afgørende, om man i loven bruger ordet “bygning” eller “ejendom”. Bliv klogere på hvorfor i videoen nedenunder.
Ulrik Jørgensen arbejder som forsker, og han rådgiver om energifællesskaber og har tidligere været professor på Aalborg Universitet og på DTU. Han mener heller ikke, at den nye lovgivning fremmer boligforeningernes deltagelse i og bidrag til den grønne omstilling.
Ifølge ham er den nye lovændring med til at gøre det vanskeligere at få solceller på afdelingernes tage. Det, at alle boligafdelingens bygninger skal have en elmåler og ikke direkte må dele strømmen imellem sig, er økonomisk uhensigtsmæssigt.
“Du får dårligere økonomi, fordi du teknisk skal opsplitte dit anlæg. Så skal du sætte det ud på det offentlige net og købe det tilbage igen,” fortæller Ulrik Jørgensen.
Energikonsulenten mener yderligere, at konsekvensen af lovgivningen bliver, at projekter risikerer at blive droppet.
“Derfor er det en uhensigtsmæssighed, hvis man ønsker at fremme, at der bliver lavet flere solcelleanlæg på tagene,” siger Ulrik Jørgensen.
Peter Sorknæs, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, bakker op om Ulrik Jørgensens udsagn.
“Man er som boligforening mere begrænset, fordi man ikke kan flytte strømmen fra én bygning til en anden bygning,” fortæller han.
Åbent landareal kan spares, hvis vi retter blikket mod byernes tagflader
Det kan i fremtiden spille en vigtig rolle i produktionen af vedvarende energi, hvis det bliver mindre vanskeligt at opsætte solceller på byernes tagflader. Det ville ifølge Ulrik Jørgensen ikke kun gavne boligforeningerne, men også spare arealer i det åbne land. På lang sigt vil det nemlig kunne reducere behovet for at placere større solcelleanlæg på marker uden for byerne.
“En stor del af solcellerne på land kunne fjernes, hvis man udnyttede tagfladerne i byerne og på produktionsbygninger,” fortæller Ulrik Jørgensen.
Han påpeger desuden, at det er unødvendigt at skulle transportere strømmen fra land til by, når man kan producere den selv.
Foto: Cecilie Hansen
Villy Sørensen, der har planer om solceller på tagene i Valby, mener da også, at solcellerne ligger bedre på tagene i hans boligafdeling end langt udenfor byen.
“Hvis alternativet er at bruge 10 kvadratmeter landbrugsareal, så giver det da bedre mening, at de er på vores tag,” fortæller han.
Peter Sorknæs fortæller også, at arealerne på byernes tagflader kan dække store dele af det danske energiforbrug.
“Mine kolleger lavede for et par år siden en analyse og fandt ud af, at der til Danmarks behov ikke er brug for andet end tagareal. Men det øger omkostningerne, fordi det er dyrere end at sætte dem op på landareal,” siger han.
Politiker anerkender hindringer i lovgivningen
I Folehaven kigger Villy Sørensen over haven mod facaden af en bygning. Han sætter stor pris på de grønne arealer, der ligger i skjul fra den støjende vej på den anden side. Formanden glæder sig til, at projektet om nye tage og solceller forhåbentlig kommer i mål.
“Jeg synes simpelthen ikke, man kan være bekendt ikke at gennemføre det. Det er lidt en kultur herude. Beboerne forventer også, at der kommer noget bæredygtigt,” forklarer Villy Sørensen.
I april i år vedtog et næsten enigt Folketing en lovændring i Elforsyningsloven. En lille detalje i lovgivningen ender i praksis ofte med at besværliggøre den slags projekter, Folehaven står overfor. Fra politisk side anerkender man, at lovgivningen kan være en hindring, og at det har konsekvenser for implementering af vedvarende energiprojekter. Klima- Energi- og Forsyningsordfører Karin Liltorp (M) anerkender problemet.
“Jeg synes, at det er utroligt uheldigt, at den enkelte ikke føler, at de får mulighed for at implementere en grøn løsning. Vi skal fremadrettet gøre det så nemt som muligt for alle at omstille sig til det grønne, og der skal ikke være uigennemtænkte regler, der er til hinder for det” siger Karin Liltorp.
Det er da også skrevet ganske klart ind i regeringsgrundlaget, at eventuelle barrierer for skalering af vedvarende energiformer skal identificeres. Karin Liltorp peger dog på, at det især er balancen mellem det kollektive og det private netværk, der gør sagen kompliceret.
Karsten Capion, som er senioranalytiker hos den grønne tænketank Concito, forklarer, at det haster med den grønne omstilling. Og her er vedvarende energikilder afgørende.
“For hvert år, der går, hvor vi ikke har solceller oppe, skal vi brænde noget kul og gas af. Så derfor har det en særskilt gevinst for klimaet at komme hurtigt i gang,” forklarer senioranalytikeren.
I Tyskland har man ikke samme problemer
Ifølge Ulrik Jørgensen er det muligt at lave en anden konstellation, end den vi har i dag. Han peger blandt andet på, at vi bør kigge på vores naboer mod syd, hvor man allerede har en anden ordning. Den tilgodeser, at for eksempel boligafdelinger kan dele strømmen mellem bygningerne uden ekstra omkostninger.
”I Tyskland har man indført en non tarif-ordning. Så hvis man fulgte det tyske eksempel, så ville man bare betale nul-tarif, når man udvekslede strøm mellem bygningerne,” forklarer han.
Den model kan Karin Liltorp (M) også se muligheder i. Hun ser gerne, at man afdækker, om det er muligt at etablere en lignende ordning i Danmark.
“Jeg synes, at det ville være en super god idé at få kigget mere på, om det kunne lykkes i Danmark. Det er så ærgerligt, at private bliver forhindret i at være grønne, når det nu er det, de gerne vil,” siger hun.
Hun påpeger dog, at der er forhold i Danmark, der gør, at vi ikke uden videre kan bruge den tyske løsning. Hun nævner igen ansvaret for det kollektive elnet.
Hvorvidt Villy Sørensens grønne planer for Folehaven kommer til at lykkes, vil fremtiden vise.
For nuværende må Folehaven og landets øvrige boligafdelinger operere under de gældende forhold. Villy Sørensen har dog håb for fremtiden og tror på, at Folehavens tage en dag vil være prydet med solceller, og at strømmen derfra kan deles problemfrit mellem alle afdelingens bygninger.